Fálkastjörnu Snögg

 

Fálkastjörnu Snögg DK23243/2009

Snögg er født d. 2. december 2009.

Far:      Ishundur’s Rosi 01440/2004
Mor:     Sunnusteins Stilla Fálkastjarna 12850/2006

HD-status:   C

UHM: Deltog d. 3. september 2011. Hun var med indtil den sidste aktivitet, skuddene, men forlod pladsen efter andet skud… Så syntes hun ikke, det var sjovt længere.


I mere end seks år har det været mit højeste ønske at få et kuld hvalpe i huset, og i december 2009 lykkedes det så endelig. Stilla gav mig syv vidunderlige hvalpe! At det så blev midt i den hule vinter med det mest vinterlige vejr i mange år, ja, det måtte jeg selvfølgelig blot tage med – og alt gik over al forventning. Det eneste, der var lidt ærgerligt, var, at hvalpene ikke kunne komme så meget ud, inden de flyttede hjemmefra. Kun de sidste 10 dage ‘hjemme’ kunne de fræse rundt ude i sneen – og de elskede det!

Snögg blev født med den højeste vægt af alle hvalpene, 280 g. Men otte dage gammel havde de øvrige hvalpe overhalet hende. Hun tog fint på, de andre havde bare ‘mere fart’ på. Jeg holdt naturligvis et vågent øje med, at hun ikke blev skubbet væk fra ‘mælkebaren’ og hun klarede det i fin stil. Gennem alle ugerne som baby deltog hun i ‘slagsmål’ med de større hvalpe med ildhu og holdt sig på ingen måde tilbage.

Syv uger gamle blev de små hvalpetestet af Ulla Sonne og testen viste, at Snögg med stor sandsynlighed ville være den allerbedst egnede til at indgå i min hundeflok – så hun blev den udvalgte. Hun klarer sig også aldeles strålende og de store leger med hende på skift. Det er overordentlig underholdende!

Kun tiden kan vise, om hun bliver stor nok til at indgå i avlen – dertil kommer naturligvis HD-fotografering, øjenlysning samt mindst Very Good på en DKK-anerkendt udstilling. Men under alle omstændigheder er hun en pragtfuld lille pige, cool som få, racetypisk som bare pokker – og (i mine øjne) uendelig smuk Smiler stort


Foråret 2012…

Min lille pige er i skrivende stund blevet tæt på 2½ år gammel og jeg har erkendt, at hun aldrig vil blive avlshund: Hun er lille (ca. 38 cm), har B/C-hofter og så blev hun stoppet i den sidste aktivitet i mentalbeskrivelsen efter det andet skud. Hun forlod ganske enkelt pladsen…

Som ovenfor nævnt klarede hun hvalpetesten med stor overlegenhed, men efterfølgende har hun udviklet sig noget mere usikkert. Det er jeg ret overbevist om især skyldes kennelmutter. Jeg har nemlig ikke selv til fulde efterlevet de råd og opfordringer, som jeg giver mine hvalpekøbere Rødmer. Sammen med mine seks vapser har jeg levet (og lever…) det glade flokliv, og alle hundene fungerer da også særdeles godt sammen. Jeg har så at sige ‘glemt’ at socialisere Snögg tilstrækkeligt udenfor flokken. Hun har ikke været med på byture (jo, to gange…), kørt i tog/bus, været med hos venner osv.
Hun er derfor blevet meget knyttet til mig og er ikke så kontaktsøgende overfor andre, som mine øvrige hunde er – som de, der kommer her, ved alt om Vinker – og som en islandsk fårehund sædvanligvis er. Det betyder også, at hun er noget usikker, når vi er sammen med andre, både mennesker og hunde. Det er dog blevet betydeligt bedre de seneste måneder.
Fremmede tæver bryder hun sig ikke meget om, men fremmede ‘drenge’ vil hun meget gerne hilse på. Grundet dagligdagen i sin egen flok som ‘yngstepige’ er hun fremragende udi disciplinen ‘hundesprog’.

For hver løbetid, hun har passeret, er der sket en stor og betydelig udvikling adfærdsmæssigt med hende – mere end hos mine øvrige tæver. Fra at være det 100% legevorne larmehoved er hun nu det kærligste krammedyr, som elsker at nusse og blive nusset i timevis. Hun er i ordets bogstaveligste betydning elskværdig og har i den grad sat sig fast inderst i min hjertekule. Meget af sin adfærd har hun tydeligvis arvet fra sin vidunderlige mor.

Jeg er den lykkelige ejer af en HEMNES-seng fra Ikea, som har en ‘trævæg’ rundt om de tre sider. I det inderste hjørne ved min hovedpude har Snögg sin faste soveplads. Det er simpelthen vildt hyggeligt! Ofte lægger hun sig med alle fire stænger i vejret og jeg vågner ikke så sjældent med en Snögg-forpote eller en Snöggesnude hvilende på mit hoved.

Hun er min tætteste skygge, ude som inde, og indendøre ligger hun stort set altid under den stol, jeg sidder i, eller ved mine fødder, når jeg sidder ved computeren – akkurat som i skrivende stund Smiler.

 

Islandske fårehunde siden 1987…