
Med blot tre dage til termin er vi for alvor gået i ‘hvalpemode’ i hundehuset Fálkastjörnu. I skrivende stund hedder datoen 14. august og de 63 dage fra første parringsdag er gået d. 17. august.
For en uge siden blev hun røntgenfotograferet for at få fastslået, hvor mange hvalpe der vil komme. Så ved jeg nemlig med sikkerhed, hvornår hun er færdig med at føde. Billedet viste fire, fine pupser ♥ Et passende antal for en førstegangsfødende.
For nogle dage siden blev både føde- og hvalpekasse afvasket og hvalpekassen samlet. Soveværelset er hermed omdannet til fødestue, og flokkens øvrige medlemmer er forment adgang hertil indtil, Káta tillader dem at komme nærmere. Mor Stilla var meget large og tillod flokken at komme tæt på fødekassen efter ganske få dage, men det er helt op til Káta, hvad HUN føler sig mest tryg ved.
Selvom begge kasser nu står parate til hende, synes hun nu stadig, det er hyggeligst at sove i sengen hos mig 🙂
Scroll ned på siden og se flere fotos 🙂





