Westmanna’s Úa-Hekla

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Westmanna’s Úa-Hekla

18935/2003

Hekla er født d. 3. oktober 2003 hos Else & Kurt Westermann, Kennel Westmanna, Fyrvej 9, 7730 Hanstholm.

Far:     Ishundur’s Húni  DKK 16181/2000
Mor:    Westmanna’s Lubba Viska  DKK 19998/2000

HD-status:   B

Øjenlyst i 2005, 2006 og 2007 uden anmærkninger.

Mentalbeskrevet (UHM) i 2005.


Min højtelskede Hekla-pige forlod denne verden torsdag d. 13. marts kl. 14.10 ♥ 

Jeg har forsøgt at beskrive denne smertensdag på min pelsbunkeBLOG…


Hekla’s tipoldemor Solfari’s Hneta (DKK 22410/87 – ejet af Else & Kurt Westermann) var kuldsøster til min første islandske fårehund, Solfari’s Hugleikur Siggi (DKK 22402/87) og også kuldsøster til Solfari’s Heidi (DKK 22404/87 – ejet af Ulrikke & Wilfred Olsen). For os alle gjaldt det, at det var vores første islandske fårehund.

Siggi var en meget smuk hanhund, men da han levede, var jeg mere ‘hestepige’ end ‘hundepige’ og han var udelukkende klappe-/kælehund. Det ærgrer jeg mig meget over idag. Det var derfor vigtigt for mig, at jeg fik en tæve af de samme blodlinier – og det fandt jeg hos Else & Kurt Westermann, Kennel Westmanna.

Hekla har desværre vist sig umulig at parre. Hun lagde sig ganske enkelt ned, hver gang hanhunden forsøgte sig – og det uagtet hun var højløbsk. En enkelt gang blev hun insemineret, uden resultat. Derefter besluttede jeg, at hun skulle være klappe-/kælehund her hos mig. Jeg ville ikke længere forsøge at bruge hende i avlen, da jeg mener, at hundene skal være i stand til at parre sig på naturlig vis, hvis de skal indgå i avlen.

Jeg holder umådelig meget af Hekla. Hun er en bestemt, men samtidig særdeles elskelig hund og en MEGET stor personlighed.
Vi lever en relativt tilbagetrukket tilværelse her i skovbrynet, men Hekla har ikke desto mindre været med mig i København. Vi gik tur op og ned ad Vesterbrogade og hun var fløjtende ligeglad med de ‘piftende’ busser og den øvrige heftige trafik – og så var vi på Café Sorte Hest, som hun ‘indtog’ med den allerstørste selvfølgelighed. Hun lagde sig ganske enkelt til at sove midt på gulvet – på ryggen. Hun  tog de øvrige gæster med storm – alle skulle hen at kæle med hende. Og damen nød naturligvis al  opmærksomheden. Da vi forlod stedet, måtte vi nærmest love at komme igen…  Smiler

I lighed med Jette Friis-Jensen (Emma’s opdrætter) er Else Westermann min store støtte, mentor og uundværlige veninde. Vi er så ofte sammen, at vore hunde nærmest udgør én flok – 10 i alt. Så ofte det lader sig gøre, går vi tur på Hundestranden i Vigsø sammen. Både to- og firbenede elsker det!

Et smil, jeg aldrig glemmer...
Et smil, jeg aldrig glemmer…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Islandske fårehunde siden 1987…