G-kuldet (2011)

Stilla og Glampi ♥
Stilla og Glampi ♥

DKCH Sunnusteins Stilla Fálkastjörnu og         Gladur Glampi

Sidst i august 2011 er Stilla blevet parret med dejlige Gladur Glampi DK20019/2008, og omkring d. 23. oktober skal hun føde sine ni hvalpe Smiler stort.

Jeg så Glampi første gang, da han og hans kuldsøskende knapt otte uger gamle blev hvalpetestet af Else Westermann i november 2008. Jeg har efterhånden overværet en del hvalpetests og dette kuld har uden sammenligning været det mest underholdende af alle! Jeg tror aldrig, jeg har undertrykt så megen latter, som under denne hvalpetest! Glampi’s søskende var endog særdeles livlige og fyldt med gåpåmod – Glampi var noget mere afdæmpet og lidt mere forsigtig. Derfor beholdt hans opdrætter, Sisse Bøgild, ham også hjemme et par uger længere end hans søskende, indtil de helt rigtige, nye ejere dukkede op…

Det gjorde de i sandhed i skikkelse af Lisbet og Arne Ugilt.  Sammen med dem har han udviklet sig til den helt igennem vidunderlige hund, han er i dag – en hund, der indeholder præcist det, jeg ønsker og lægger vægt på hos den islandske fårehund. Han besidder den ro og afdæmpede adfærd, som er så betydningsfuld, i ganske særlig grad for en avlshan, og samtidig den glade og imødekommende livfuldhed, som er så typisk for den islandske fårehund. Altsammen netop dét, som jeg så gerne vil kunne give videre til mine hvalpe.

Anden gang, jeg mødte Glampi, var da han blev mentalbeskrevet i foråret 2010 og det var denne dag, jeg besluttede, at han skulle være far til Stilla’s næste kuld – hvis Lisbet og Arne vel at mærke gav deres tilsagn… Det gjorde de heldigvis, så nu er det ‘bare’ at vente på Stilla’s næste løbetid, som forventes at blive i august.

Glampi har A-hofter (HD-indekset er i skrivende stund (juni 2011) på 118), han er øjenlyst uden anmærkninger og indavlsprocenten vil være på 0%.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i en hvalp fra dette kuld.

Gladur Glampi
Gladur Glampi

Islandske fårehunde siden 1987…