Fálkastjörnu Káta
DK01678/2014
Káta er født d. 2. januar 2014.
Far: Frodur’s Atli Kempur DK20067/2010
Mor: Sunnusteins Stilla Fálkastjarna 12850/2006
HD-status: A
Øjenlyst oktober 2015 uden anmærkninger
MBU: Gennemført oktober 2015
Káta har ejet mig stort set siden den dag, hun slog sine hvalpeøjne op for første gang. Det havde i flere år været min plan at beholde en tævehvalp fra dette Stilla’s sidste kuld, og da der kun blev to tæver i dette kuld, burde valget være let – det var det så ikke…
Begge de små piger havde og har hver deres forcer – Káta’s stærkeste var og er, at hun mener, jeg er hendes… Og sådan blev det 🙂
Hundeflokkens yngste medlem er en intelligent, selvstændig, underholdende og usædvanlig charmerende ung dame. Hun er min første korthårede islandske fårehund, og dette faktum var væsentligt medbestemmende ift. , hvilken af de to tæver, jeg ville beholde som Stilla’s arvtager…
Káta har et vidunderligt temperament. Indtil en episode på gågaden i Thisted, hvor et cafébord blev slæbt afsted af en anden hund og Káta ikke kunne slippe væk, var hun ikke bange for noget som helst. Oplevelsen i Thisted har sat sig spor i hende, men oftest vinder hendes nysgerrighed heldigvis. Hun er utrolig let at have med rundt på nye oplevelser og hun elsker det!
Káta betyder ‘munter og lystig’ på islandsk og det er i sandhed præcist det, hun er ♥.