En øjenåbner…

2012 12 27_2635_3

01-08-2013

Tja, en sådan kunne jeg godt bruge i disse dage… Der ER nemlig desværre atter en ridse i Stillas højre øje – ØV.

Som nævnt i mit seneste blogindlæg ringede jeg til Pia Bjerre, min suveræne øjendyrlæge i Rødkærsbro, mandag morgen, og hun er altid klar til at yde en indsats til og for en akut patient. Derfor kunne Stilla og jeg allerede sidst på formiddagen age mod Rødkærsbro. Her kunne Pia desværre konstatere den famøse ridse i hornhinden i Stillas efterhånden stakkels højre øje – ridsen er ovenikøbet i det samme område, som var skadet for et år siden. Dog til al held uden blafrende sårkanter denne gang, så vi vil i første omgang forsøge at bekrige skaden uden operation.

Noget af det bedste til at hele et skadet øje er serum, fremstillet af hundens eget blod. Pia udtog derfor en smule af Stillas blod og separerede den faste bestanddel af blodet fra den flydende.

Dette blodserum indeholder et væld af gode antistoffer, som er særligt gavnlige for et skadet øje. Desuden skal øjet ‘dryppes’ med en øjensalve, Terramycin.

Dette drypperi skal foretages tre gange dagligt og dét mener damen, der er stærkt opreklameret – hun er langt fra imponeret! Jeg kan fortælle, at det ikke er helt let, både at skulle holde hende, have hendes hovede drejet til den rigtige side, holde øjet åbent og samtidigt få dråben til at ramme bemeldte øje… We are not amused Vild.

Ydermere skal hun have to daglige tabletter Ronaxan, et antibiotikum, som pudsigt nok også har vist sig særdeles anvendeligt som middel til heling af øjenskader. Disse tabletter smager øjensynligt (Ha ha) fælt, så kennelmutter har indkøbt økologisk okse- samt svine/oksefars til Hendes Excellence, så tabletterne kan blive pakket ind og derpå snydes i hende – det fungerer glimrende. Hun er glad og jeg er glad.

I morges tog jeg en muligvis risikabel beslutning. Pelsbunkerne og jeg havde ikke været på hundestranden siden i fredags, og vi trængte. Jeg grublede en stund og ræsonnerede derpå, at Stilla ikke havde fået sin seneste øjenskade på stranden, men herhjemme. Vi tog afsted…

Det var som altid dejligt derude, og grundet det tidlige tidspunkt, havde vi området for selv. Derfor foretrækker jeg også at tage derud tidligt om morgenen, hvor vi ikke møder andre end den histboende fauna. I højsommeren er denne fauna desværre ‘beriget’ med guld- og alm. klæg, og de bider! Skovflåterne tager bestemt ikke deres navn synderligt højtideligt, så de findes beklagevis også i rigelige mængder på klitheden. Således iklæder jeg mig også helst lyse bukser, når jeg er på hundestranden i sommerhalvåret – når kræene så er spottet på mine ben, er de lette at knibse af…

Atter hjemme synes jeg ikke umiddelbart, at der er nogen forværring at spore på Stillas øje, og jeg håber inderligt, at vores morgentur ikke har gjort yderligere skade på det medtagne øje. Den kommende uges tid må jeg holde hende i ro og ikke lade mig friste af andre ture ud i sommerlandet – i hvert fald ikke med hende som deltager…

Islandske fårehunde siden 1987…